Faxe Kommunes Biblioteker
 

Læsernes bogpris 2011

 Logo for Læsernes Bogpris 2011

Og prisen for 2011 går til Tom Buk-Swienty

For 8. gang har læserne stemt og truffet en afgørelse. Årets modtager af Danmarks Bibliotekforening og Berlingske Tidendes 'Læsernes Bogpris' går til jounalist og historiker Tom Buk-Swienty for 'Dommedag Als'.

 

10 bøger var nomineret. Efter 5 ugers afstemning og 16.000 afgivne stemmer stod det klart, at bogen om krigen i 1864 var læsernes favorit.

Hæderen og prisen på 75.000 kr. modtog Tom Buk-Swienty torsdag aften i Helsingør i forbindelse med Danmarks Bibliotekforenings årsmøde. Læs mere om prisoverrækkelsen

 

Om prisvinderen

Tom Buk-Swienty er født i 1966 og har tidligere blandt andet været Weekendavisens USA-korrespondent. I 2008 udgav han 'Slagtebænk Dybbøl', og tilbage i 2005 udgav han biografien 'Den ideelle amerikaner'.

 

Forside: Dommedag Als

Dommedag Als. Af Tom Buk-Swienty

Dokumentarisk beretning om slaget på Als i den sidste afgørende fase af krigen 1864 mod de to tyske stormagter Prøjsen og Østrig. Herunder om de dramatiske og desperate politiske begivenheder, der udspillede sig i København efter tabet af Als, hvor den danske konge Christian d. 9. i al hemmelighed forsøgte om Danmark kunne blive optaget i Det Tyske Forbund som betingelse for fred.

 

Bøger af Tom Buk-Swienty

 

 

 


  

Bestil de nominerede bøger på biblioteket

Nedenfor kan de se, hvilke andre bøger, der var nomineret til prisen og bestille dem, hvis du ikke har nået at læse dem.

 

Forside: Hildegard II 

Hildegard II. Af Anne Lise Marstrand-Jørgensen

Biografisk roman om middelaldermystikeren, komponisten, abbedissen og meget mere, Hildegard von Bingen (1098-1179).

   
Forside: Enegænger 

Enegænger - Portræt af en prins. Af Stéphanie Surrugue

Var det det hele værd? Fortryder prinsgemalen noget? Baseret på timelange samtaler med bl.a. hovedpersonen selv, hans franske og danske familie og øvrige omgangskreds, tegnes et portræt af en mand med en sælsom skæbne, Prins Henrik (f. 1934).

 

   
Forside: 2 kroner og 25 øre 

2 kroner og 25 øre. Af Louis Jensen

I vrede over at der ikke er nogen, der hjælper de sultende børn i Afrika, beslutter en dreng sig for at gøre som Robin Hood og stjæle fra de rige og give til de fattige. Han stjæler en lastbil fyldt med mad og kører til Afrika sammen med kæresten.

   
Forside: Thomas Kingo 

Thomas Kingo. Af Erik A. Nielsen

Fortolkning af Thomas Kingos (1634-1703) forfatterskab.
Indhold: Barok? ; Ungdomsdigte ; Kærlighedsdigtning ; Lejlighedsdigtning ; Salmedigtning ; Aandelig Siungekoors første part ; Portrætkunstneren ; Dødens retorik ; Aandelig Siungekoors anden part ; Liig-Prædiken over Sal Jacob Birkerod ; Alterbogen 1688 ; Vinter-Parten : 4. Passionsuiten.

   
Forside: Jeg har set den gamle verden forsvinde - hvor er mine øreringe?  Jeg har set den gamle verden forsvinde - hvor er mine øreringe? : breve til Prinsen af Mogadonien. Af Suzanne Brøgger

I form af fiktive breve til Prinsen af Mogadonien fortælles om det danske riges tilstand, der ikke er god. Ånd, dannelse, sprog og humanisme skranter, og kunst og demokrati har trange kår.

   
Forside: Yeah yeah yeah. en krønike om The Beatles  Yeah yeah yeah! En krønike om The Beatles. Af Torben Bille

Forfatterens personlige beretning om The Beatles' karriere fra starten og til opløsningen i 1970. Man følger historien delvis kronologisk foruden et par indspark om den danske musikscene på daværende tidspunkt.

   
Forside: Tavshedens tyranni 

Tavshedens tyranni. Af Flemming Rose

Journalistens personlige beretning om begivenheden med de 12 Muhammed-tegninger, som har sat dagsordenen for debatten om, hvad det vil sige at være borger i et demokrati, og hvordan vi lever sammen i en multikulturel og multireligiøs verden.

   
Forside: Camilla - og resten af selskabet 

Camilla - og resten af selskabet. Af Christina Hesselholdt

Noveller. Camilla og hendes venner er alle midt i livet og tænker på døden. De fortæller om sig selv og hinanden i episoder fra rejser og hverdagen.

   
Forside: Hesteæderne 

Hesteæderne. Af Thomas Boberg

Digte. Det er svært at leve i en verden, hvor hesteæderne regerer i et mørkt og dystopisk univers og hvor forfaldet hersker.

 

 

 

 
 
 

Fakta:

Læsernes Bogpris bliver i år uddelt for 8. gang. Her kan du se, hvem der fik prisen de tidligere år, og du kan bestille bøgerne, hvis du ikke har fået læst dem.

  

Læs om andre litteraturpriser

I emnelisten 'Og vinderen er' kan du læse om andre litteraturpriser. 

Forside: Og vinderen er 
 

Lån e-bøger

Klik ind på eReolen og find en god bog. Du kan låne 4 bøger hver måned.
Læs mere

MikroBiblioteket

Du kan hente og aflevere materialer på MikroBiblioteket.
Karise MikroBibliotek

Rønnede MikroBibliotek 

 
 
Jernbanegade 62 | 4690 Haslev | Telefon: 5620 2800 | Telefax: 5620 2802 | e-mail: bibliotek@faxekommune.dk