Genveje
| Log ind | Bibliotek.dk | |
| Søg materialer | Borger.dk | |
| Book en PC | Biblioteksvagten |
I emnelisterne kan du finde forslag til gode romaner. Enten inden for de populære genrer, eller måske kan du blive inspireret til at prøve noget helt nyt.
Det kan være svært at søge romaner om bestemte emner, men her er hjælp at hente.
Du kan få emnelisterne på bibliotekerne, eller du kan downloade dem her fra siden.
Bemærk at listerne er i pdf-format, som kræver, at du har Adobe Reader installeret på din computer. Programmet kan downloades gratis fra Adobes hjemmeside.
![]() | Det er for grinerenHvis du trænger til et break fra Dostojevskijs samlede værker, så er der måske lidt inspiration at hente her. Du kan låne masser af sjove romaner og film på biblioteket, eller hvad med stand-up på cd eller dvd. Du kan garanteret finde noget, der lige rammer din humor.
|
![]() | Dicklit - kun for mændBegrebet dicklit dukkede op i halvfemserne som et humoristisk ordspil over chicklit. Man kunne beskylde dicklit for bare at være et modebegreb, men der findes virkelige interessante titler, der omhandler mandlig identitet, seksualitet, og fællesskab blandt mænd. Titler der med fordel kan læses af begge køn.
|
![]() | Sørgmuntre historierMange fortællinger er så sørgelige og tragiske, at de slet ikke er til at holde ud! Hvis det da ikke lige var for det glimt af humor, de fortælles med. Det er ikke store katastrofer, der rammer personerne i fortællingerne, men derimod hverdagsproblemer, som vi alle kan komme ud for.
|
![]() | Bøger det er synd for - litterære perlerDisse bøger er for gode til ikke at være udlånt hele tiden, men de står nu alt for ofte hjemme på biblioteket. Det er synd for de gode bøger, og det er også lidt synd for dig, hvis du ikke får læst en del af dem. Bøgerne hører til de bedste af nyere romaner.
|
| Ung, belæst & trendyBøger kan noget helt specielt - hvis de er gode kan de få verden omkring dig til at forsvinde. Her er udvalgt en stak af de allerbedste bøger, der er værd at kaste sig over for dig, der er ca. 15-20 år. Der er storslåede fortællinger og hverdag helt nede på jorden. Find én bog - eller flere - der bare venter på at blive læst af dig.
|
![]() | Sommerlæsning. Det du ikke nåedeEndelig tid til hængekøje, fly og sommerhus - og tid til at læse. Her er nogle af de bøger, som er udkommet, siden du sidst havde sommerferie. Du ville måske gerne have læst dem i de mørke vintermåneder - men nåede det ikke. Her er hjælp til at huske, hvad det var for nogle bøger, du gik glip af.
|
![]() | Sommerlæsning. KærlighedEr der noget bedre end at falde hen i en fantastisk kærlighedsroman? Nej vel. Denne liste indeholder et udvalg af nyere romantiske, søde, hårde eller bare helt uforglemmelige kærlighedshistorier - både danske og udenlandske. Vi bliver aldrig trætte af at læse om kærligheden - og forfatterne bliver aldrig trætte af at skrive om den.
|
![]() | Sommerlæsning. SpændingHar du nogensinde sprunget bungy-jump? Kastet dig ud i faldskærm? Spist japansk Fugu-fisk? Når adrenalinet skal rulle og pulsen stige, kan du vælge ekstremsport eller dødelige delikatesser. Eller du kan sætte dig tilrette med en hæsblæsende, hektisk roman og lade spændingen stige op fra siderne.
|
![]() | På landetEr der større samhørighed og harmoni i små samfund? Er drømmen om det enkle liv tæt på naturen holdbar? Det er der mange smukke, morsomme og skarpe historier om. De fleste er skrevet af en stærk ny generation af danske 'hjemstavnsdigtere' - men i udvalget er også billeder, digte, sange, historier fra udlandet - samt gode danske klassikere.
|
![]() | Pletskud - danske krimierVi læser krimier som aldrig før. Vi må nok indrømme, at Sverige og Norge er førende i de nordiske mesterskaber i krimier, men danskerne haler ind på dem. Efterhånden kommer der også anerkendende nik fra anmelderne. Her finder du nogle af de bedste danske bud i genren fra de seneste tre år.
|
![]() | Royale romanerHovederne ruller, intrigerne blomstrer og kærligheden har ofte trange kår, når man ser tilbage på kongehusenes historier. Her er masser af dramatik, og det er fascinerende at leve sig ind i en helt anden tid, når de bedste forfattere med udgangspunkt i det virkelige liv fortæller om konger, dronninger, deres liv og skæbner. Bøgerne er om de kongelige fra oldtiden frem til i dag.
|
![]() | LystSex er sundt. Sex er sjovt. Sex er godt for hjertet. Sex giver glade mennesker og glade mennesker giver en bedre verden. Emnelisten medtager nogle af de mest pirrende romaner, noveller, digte og tegneserier skrevet af anerkendte danske og udenlandske forfattere. Der er mange måder at lade sig forføre og friste på.
|
![]() | Erindringer i forklædningDe biografiske romaner er talrige og kan være drilske at finde mellem alle de andre romaner - derfor denne liste som stifinder for læseren. Emnelisten præsenterer de bedste af nyere nordiske romaner efter 2000, der handler om 'almindelige' mennesker og kunstneriske personligheder.
|
![]() | På syreLige siden de gamle græske filosoffer drak deres første glas vin, har stoffer og alkohol sat dybe spor i verdenslitteraturen. Hvad er det, der fascinerer os ved disse bøger? Måske er det afbrækket fra hverdagen og muligheden for at se på samfundet fra skæve vinkler. Bøgerne er skrevet af forfattere, der selv har prøvet stoffer, eller formået at skrive om det.
|
![]() | Graphic novelsGraphic novels er et spændende og opsigtsvækkende tegneseriefænomen, der bryder med en række forestillinger om tegneserien som udtryksform. Graphic novels er hverken en genre eller en form, men snarere en bevægelse inden for tegneserien. Emnelisten giver en oversigt over klassiske og nye graphic novels.
|
![]() | Kultur i krydsfeltetMå man have tørklæde på i folketinget? Det har været et af de store spørgsmål i Danmark. Et eksempel på de spændinger, der opstår, når samfund, familie eller det enkelte individ skal navigere i det multikulturelle krydsfelt. Læs videre i i gode romaner og erindringer og bliv klogere på, hvad der sker, når øst og vest, syd og nord mødes.
|
![]() | The butler did itFor 25 år siden blev den klassiske engelske krimi erklæret for død og borte. Men dødsannoncen var vildt overdrevet. Den engelsksprogede krimi spiser ikke længere af sølvtallerkener. Butleren dukker dog nu og da op, enten med en morders kniv eller en politimands skilt. Så solen går stadigvæk ikke ned over det britiske krimiimperium.
|
![]() | 2. verdenskrigKrig er desværre et evigt aktuelt emne, og 2. verdenskrig står stadig levende i manges erindringer. Her finder du et udvalg af romaner, som handler om 2. verdenskrig i alle aspekter. Udover bøgerne er også medtaget et udvalg af film og spil, der tager udgangspunkt i 2. verdenskrig.
|
![]() | Fra bog til biografLige siden spillefilmens barndom har romaner og biografier inspireret til nogle af de mest kendte film. At indspille en måske allerede kendt og måske endda elsket bog kan tiltrække et stort publikum og give en film umiddelbar succes. Udvalget i denne liste er både nye og ældre bøger, som alle er filmatiseret efter 2000.
|
![]() | Magt & spinPolitik er begyndt at fylde. For politik har det hele, hvis man bare giver lov. Lige fra menneskelige relationer, magt, næstekærlighed, hensyn, uenighed, tab og sejre til masser af navlepilleri, visioner, satire, sex og drømme. De seneste år er det som om, der er kommet mere syre i tasterne. Fortalt på den rigtige måde er politik blevet populært.
|
![]() | GysGysergenren har sin oprindelse i 1700-tallets England. Datidens gotiske univers bestod i høj grad af skumle borge, regnvåde nætter og uskyldige jomfruer, der blev udsat for lidt af hvert. I dag er der gysere med overnaturlige elementer som fx.vampyrer. Men der er også gysere, som udspiller sig i et helt realistisk univers - gysere om seriemordere eller andre kriminelle galninge.
|
![]() | Nyere danske forfattereNogle af forfatterne i denne emneliste er debuteret i 1990'erne, men de fleste har haft deres debut med skønlitteratur for voksne efter år 2000. Her er krimier, familieportrætter og ulykkelig kærlighed. Fælles for alle bøgerne er, at de har fortjent at blive læst - også selvom de ikke har fået en masse omtale i landets aviser.
|
![]() | Mord i NordNorske, svenske og islandske kriminalromaner er i særklasse, og mange krimielskere går især efter nordiske forfattere. Er du til en thriller i højt internationalt niveau og med det velkendte nordiske touch med besk samfundsskildring og hele mennesker på godt og ondt? Her er en liste med de bedste fra de seneste 10 år.
|
![]() | Chick lit - storbytøser og solosildVi er i storbyen - hos de urbane karrierekvinder, der drikker café latte og læser glittede modeblade, mens de sammen med veninderne forsøger at forstå mændene og verden. Så tag tøserne i hånden, spænd Manolo Blahnik-skoene på fødderne, slyng Birkin-tasken over skulderen og tag med ind i chick lit'ens verden.
|
![]() | Da Vinci - og andre lærde mysterierI Rosens navn fik Umberto Eco spænding og lærdom til at gå op i en højere enhed. I dens kølvand er opstået en genre, som underholder læsere verden over. Det handler om gåder, hvis løsning gemmer sig i mystiske gamle bøger, dokumenter eller tegn. Fælles for alle romanerne er, at de er fulde af gåder og mystik.
|
Du kan finde flere emnelister på bibliotekernes fælles litteraturside. Her kan du også finde anmeldelser af bøger eller forslag til 'Noget der ligner'.
Gode sommerbøger til hængekøjen