Genveje
| Log ind | Bibliotek.dk | |
| Søg materialer | Borger.dk | |
| Book en PC | Biblioteksvagten |
Karise MikroBibliotek er etableret i samarbejde mellem Initiativgruppen og Faxe Kommunes Biblioteker, og er finansieret af Erhvervs - og Kulturudvalget i Faxe Kommune med midler fra Mødesteds- og kulturpuljen. Karise MikroBibliotek er et forsøg som løber 1 år og skal evalueres ved årsskiftet 2011-2012
Her kan du afhente dine bestilte/reserveret materialer og aflevere dem igen, dette kan ske i hele SuperBrugsens åbningstid. Materialerne fra biblioteket leveres til SuperBrugsen hver tirsdag og torsdag, først på eftermiddagen.
I SuperBrugsen findes en PC med adgang til internettet.
Her kan du:
Du skal være registreret som låner ved Faxe Kommunes Biblioteker og have en PIN-kode.
Du bliver registreret ved at henvende dig på et af kommunes biblioteker eller ved at udfylde en registreringsblanket. Blanketten kan du få i SuperBrugsen, hvor den også kan afleveres. Din PIN-kode modtager du så i en lukket kuvert sammen med næste levering fra bibliotekerne.
Du bestiller materialer her på siden via feltet "søgning ? - klik her" eller via Bibliotek.dk Du logger på med dit cpr.nr. (uden bindestregen) og din PIN-kode. Du skal huske at angive Karise MikroBibliotek som afhentningssted.
Biblioteket finder, registrerer og pakker dine bestillinger sammen med en kvittering for lånet.
Når din bestilling er pakket og klar til afsendelse, vil du modtage en e-mail, sms eller et brev. Den modtaget besked medtager du ved afhentningen i SuperBrugsen, du kan også vælge at vise dit sundhedskort (sygesikringsbevis).
Du kan både aflevere materialerne i SuperBrugsen og på et af kommunens biblioteker. Ved aflevering i SuperBrugsen får du ingen afleveringskvittering. Hvis du afleverer i SuperBrugsen er det vigtigt, at du afleverer dine materialer senest 4 dage før sidste afleveringsdato for at undgå gebyr. Dette skyldes transporttiden, som indregnes i lånetiden.
Gebyr skal afregnes på et af kommunens biblioteker. Ved restance på 100 kr. eller derover vil der blive udsendt et girokort.