Faxe Kommunes Biblioteker
 

Kunstmaleren Herman Petersen

 

Mindeskriftet "Maleren Herman Petersen"

Juni 2007 udsendtes mindeskriftet "Maleren Herman Petersen"

 med tekst af Kjeld Heltoft og Preben Bækhave, i anledning af, at Haslev Loaklhistoriske Arkiv modtog en testamentarisk gave på

ca.100 af Herman Petersens værker fra døtrene Gerda Schonberg

og Ellen Bachmann

 

Mindeskriftet "Maleren Herman Petersen" kan i købes i Haslev Biblioteks skranke eller ved henvendelse til Haslev Lokalhistoriske Arkiv til en særpris på 25,- kr.

 

 


 

 

Kunstmaleren Herman Nicolaj Petersen 1878-1954

 

Herman Petersen (her fotograferet i 1950) var søn af teglværksejer Anders Petersen, Troelstrup teglværk.

 

Lige fra drengeårene var han interesseret i at tegne og male. Efter skolegangen blev han lærling hos malermester Grandahl i Jernbanegade.

Han aflagde svendeprøven d. 29. april 1899 og valgte kort efter, som det var almindeligt for håndværkersvende, at dygtiggøre sig i udlandet.

 

Han var på 'valsen' igennem Tyskland, Schweiz, Østrig, Ungarn og især Italien de følgende 4 år. Undervejs udførte han en serie akvareller - de bedste nok fra Vicovaro i Sabiner-bjergene ved Rom, hvor han opholdt sig i en 4 måneders periode.

 

Herman Petersen var som kunstner selvlært, men ved rejser og kurser erhvervede han sig en viden om kunstmalerfaget, som han bragte med sig gennem livet. Han etablerede sig som malermester i Haslev og underviste på Teknisk Skole og Håndværkerhøjskolen, men valgte fra 1930'erne udelukkende at hellige sig malerkunsten.

 

Herman Petersen var en alsidig kunstner. Han udførte dekorationer til dilettantforestillinger, han stod bag udkast til kommunevåben i 1930'erne og også det våben (De 3 fakler), der godkendtes i 1949 og han udførte akvareller og oliemalerier med motiver mange steder fra: Jylland, Bornholm, Skåne, Norge, England etc. Flest dog fra Sydsjælland. - Som han sagde: "Poesien begynder syd for Køge"

 

Jørgen Woetmann Andersen

 

 
 
 

Fakta:

Søger du oplysninger om personer, begivenheder, foreninger, institutioner og virksomheder i Faxe Kommune fra fortid til nutid?

Besøg Lokalhistorisk Arkiv i Haslev eller Faxe.

Læs mere om Lokalhistorisk Arkiv

 

Søger du en læseklub?

Vil du gerne dele dine litteraturoplevelser med andre?

Læs mere om bibliotekets tilbud

Husk Haslev Kulturnat

Fredag 24. september.
Det er 10. gang natten afholdes.
Årets tema er: Eventyr.

 
 
Jernbanegade 62 | 4690 Haslev | Telefon: 5620 2800 | Telefax: 5620 2801 | e-mail: bibliotek@faxekommune.dk