Genveje
| Log ind | Bibliotek.dk | |
| Søg materialer | Borger.dk | |
| Book en PC | Biblioteksvagten |
Så tilbyder biblioteket hjælp til at du kan finde sammen med andre i en læseklub.
Biblioteket tilbyder at formidle kontakt mellem brugere, der er interesserede i at deltage i en studiekreds eller litteraturlæsegruppe, men som har svært ved selv at finde frem til ligesindede.
Læseklubber er en ny service fra biblioteket. Vi har mange lånere, der udtrykker interesse for at dele deres læseoplevelser med andre i en læseklub.
Bibliotekets læseklubber starter til efteråret, men allerede nu vil vi gerne vide, hvor stor interessen er blandt vores lånere.
Hvem er du? Hvor bor du? Hvilke genrer er du interesseret i at læse og snakke om? Er du til krimier, klassikere, nye danske romaner eller noget helt fjerde?
I første omgang skal du blot tilkendegive din interesse for at deltage i en læseklub. Der bliver endelig tilmelding til august.
Læseklubsæsonen starter med et fælles introduktionsmøde for alle interesserede.
Biblioteket kan hjælpe med forslag til bøger, der er gode at mødes om. Vi skaffer bogposer med bøger og baggrundsmateriale om bog og forfatter. Læseklubben kan mødes på biblioteket, eller I kan vælge at mødes privat.
Læsesæsonen slutter med en forfatteraften, hvor der bliver mulighed for at snakke læseoplevelser med en populær forfatter.
Vi holder introduktionsmøde tirsdag 14. september kl. 19 i den store mødesal på Haslev Bibliotek.
Tanken med mødet er at få dannet læseklubber bestående af 8-10 personer. Klubberne kan eksempelvis bestå af personer, som har fælles interesser eller bor i samme lokalområde eller noget helt tredje.
Desuden vil biblioteket fortælle om, hvordan vi kan hjælpe læseklubberne.
Tilmelding til mødet er nødvendig (senest 10. september).