Faxe Kommunes Biblioteker
 

Krimi/Spænding

 

Kontaktperson:Mie Saltoft

Mail: miesaltoft@hotmail.com

 

Nye medlemmer er velkomne



 

Det læser de i læseklubben Krimi/Spænding

 

Forside: Paranoia  Paranoia. Af Gretelise Holm

 

Da journalisten Karin Sommer finder sin døde kat ophængt på døren til sin lejlighed, og oplever natlige besøg af fremmede, henvender hun sig til politiet, som ikke kan finde nogle spor, og som mener at hun, der tidligere har haft psykiske problemer, blot lider af paranoia, Men sådan er det slet ikke ....

   
Forside: Personskade  Personskade. Af Elsebeth Egholm 

 

Ved en tilfældighed blandes journalisten Dicte ind i en mordsag om en ung østeuropæisk kvinde. Det fører ind i de århusianske indvandrermiljøer og handler om adoptioner, rugemødre og misbrugte unge piger.

   
Forside: Noget for noget 

Noget for noget. Af Anna Grue 

 

I en boligejendom på Østerbro i København passer viceværtens kone Jytte potteplanter og kæledyr, når beboerne er bortrejst - og snager i hemmeligheder og forøver pengeafpresning, lige indtil det går galt.

   
Forside: Post mortem 

Post mortem. Af Patricia D. Cornwell

 

En række ens kvindemord opskræmmer befolkningen i Richmond, og da opklaringsarbejdet trækker i langdrag, udpeges byens unge kvindelige retsmediciner som syndebuk. Det får hende til at engagere sig hektisk i jagten på morderen.
Krimiserien med Kay Scarpetta nr. 1.

   
Forside: Kald mig prinsesse 

Kald mig prinsesse. Af Sara Blædel 

 

En række kvinder voldtages af en mand, de har mødt på netdating. Et af ofrene bliver kvalt, og kriminalassistent Louise Rick sættes på sagen. For at fange den anonyme mand opretter hun selv en netdating-profil.
 

   
Jussi Adler-Olsen 

Journal 64. Af Jussi Adler-Olsen

 

Carl Mørck, leder af politiets afdeling Q, får hænderne fulde, da han efterforsker en sag om fem menneskers forsvinden i 1987. Sagen fører tilbage til kvindeanstalten på Sprogø, der virkede fra 1923-1961 og datidens racehygiejne og pludselig bliver Carl Mørck og hans kolleger udsat for mordforsøg, da sagen antager politiske dimensioner.

Krimiserien med Carl Mørck nr. 4.

   
Forside: Julie 

Julie. Af Anne Fortier

 

Den unge amerikaner Julie Jacobs arver en nøgle til en bankboks i Siena i Italien. Det bliver begyndelsen på en hæsblæsende og ikke ufarlig jagt på familiens hemmelighed, og det viser sig, at Julie nedstammer fra den Julie, som Shakespeare har udødeliggjort. Men hvor er Julies Romeo?
 

   
Bestil Døde prinsesser drømmer ikke 

Døde prinsesser drømmer ikke. Af Jens Høvsgaard

 

Den desillusionerede journalist John Hilling fra Ekstra Bladet bliver involveret i en kompliceret og ikke ganske ufarlig sag om prostitution og trafficking på Vesterbro.

   
Forside: Den syvende dag 

Den syvende dag. Af Jens Høvsgaard

 

Journalist John Hilling fra Ekstra Bladet graver på trods af problemer med sin jaloux kæreste dybt i barske begivenheder i en religiøs vestjysk sekt og kommer desuden på sporet af flere dramatiske sager om bl.a. bortførelse af børn, ekstreme højreaktivister og svindel med ulandsbistand.

   
Forside: En torn i øjet 

En torn i øjet. Af Julie Hastrup

 

Rebekka Holm fra Rigspolitiets Rejsehold bliver sendt til barndomsbyen Ringkøbing for at assistere med opklaringen af et brutalt mord på en ung kvinde. Hun konfronteres ikke alene med et mord med mange potentielle mordere, men også med egne indre dæmoner, der har holdt hende væk fra Ringkøbing i årevis.

   
Forside: Den du ikke ser 

Den du ikke ser. Af Mari Jungstedt

 

Krimi fra Gotland, hvor den attraktive Helena Hillström myrdes efter en fest. Da der kort efter sker et lignende mord, bliver kriminalkommissær Anders Knutas hårdt presset af lokalbefolkning, politikere og medier.

   
Forside: Vatikanets mand 

Vatikanets mand. Af Daniel Silva

 

Mossad-agenten Allon bliver sat i aktion da en professor der er ved at at afdække den katolske kirkes rolle i jødeforfølgelserne under 2. Verdenskrig bliver dræbt. Sporene fører mod de øverste cirkler i Vatikanet, men med hjælp fra den nyvalgte pave, lykkes det at få ryddet ud i den hemmelige organisation der står bag.

   
Forside: Flagermusmanden 

Flagermusmanden. Af Jo Nesbø

 

Den norske kriminalbetjent Harry Hole sendes til Sydney for at medvirke i opklaringen af mordet på en norsk pige. En seriemorder er på spil i storbyen, og politimanden involveres dybt personligt i sagen, hvor han bevæger sig på det australske samfunds skyggeside.

   

 

 

 

 

 
 
 

Fakta:

Find inspiration til gode romaner i bibliotekets emnelister. Klik på menuen romaner. 

Forside: Verden rundt med krimier

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Filtype pdf Verden rundt med krimier

 

Lån e-bøger

Klik ind på eReolen og find en god bog. Du kan låne 4 bøger hver måned.
Læs mere

MikroBiblioteket

Du kan hente og aflevere materialer på MikroBiblioteket.
Karise MikroBibliotek

Rønnede MikroBibliotek 

 
 
Jernbanegade 62 | 4690 Haslev | Telefon: 5620 2800 | Telefax: 5620 2802 | e-mail: bibliotek@faxekommune.dk